Har du lagt mærke til dine baggrundsfølelser for nylig?
Begrebet baggrundsfølelser dækker over de stemninger og følelser der, til enhver tid, er bagved det, der har vores fokus.
Det er i virkeligheden det, der er bagved, der giver smag til oplevelsen. Lige som på en restaurant. Når du får serveret et stykke fisk. Så serveres fisken på en bund af blomkålskompot, ved siden af noget revet fennikel og med en bestemt sovs. Eller når du ser et filmklip. Så vises det med noget særlig underlægningsmusik.
Når vi oplever en bestemt følelse. For eksempel “begejstring”. Så er det de mindre fremtrædende følelser bagved, for eksempel: “længsel”, “ensomhed” og “hjælpeløshed”, der giver smag til vores samlede oplevelse.
Min erfaring som psykoterapeut er, at mange af os er ubevidste om vores baggrundsfølelser. Vores baggrundsfølelser udgør samtidig stemningen i vores liv og kan variere med længere strømninger, men de er mere konstante. Baggrundsfølelser er derfor tæt forbundene med vores fornemmelse af identitet.
Nogle baggrundsfølelser er måske nedarvede som en slags medfødt temperament. Nogle baggrundsfølelser hører måske til vores særlige sjælskerne. Vores uforanderlige essens. Andre dannes af vores indre historiefortæller, der kæder vores livs begivenheder sammen.
Samtidig er det min erfaring, at mange af vores baggrundsfølelser stammer fra vores traumer. Et traume består af sansninger, følelser, kropsfornemmelser og billeder, der driver omkring i sindet som ureflekterede, låste, ubevidste og uforbundede brudstykker. Når der er tale om traumer er de også kædet sammen med negative selvopfattelser. For eksempel. “Jeg er uelskelig” eller “Jeg er magtesløs”. Og det er de følelser og selvopfattelser, der aflejres som baggrundsfølelser og indvæves i vores dybe fornemmelse af identitet. De danner baggrundsmusik til vores liv i en sådan grad, at vi identificerer os med dem og kommer til at tro, at det er hvem vi er.
Derfor bliver klienter ofte ret overraskede når de står på kanten til at slippe et traume. For pludselig står man med spørgsmålet. Hvem er jeg så, hvis jeg i virkeligheden meget bedre kan lide at gå i kulørt tøj end jeg troede? Når min indre rytme er en anden? Hvem er jeg så, hvis jeg er meget langsommere og mere indadvendt? Hvem er jeg så, når jeg pludselig kan lide noget andet mad eller noget andet musik? Eller når jeg er en, der kan finde på at sige nej når det passer mig?
Når blokeringen af det, der engang var urummeligt opløses og livet igen flyder frit føles vi forandrede selv om vi er de samme.
Hvordan kan vores baggrundsmusik og baggrundsfølelser skifte mens vi forbliver de samme? Hvem er vi så egentlig?
Spørgsmålet er om vi er klar til at slippe et traume og dermed risikere at møde fornemmelsen af identitetsløshed eller grundlæggende frihed.
