Flash Backs, gensyn, genfølelser, gensansninger, forudfattelser og re-aktioner udgør en stor del af det vi mennesker oplever. Jo mere traume. Jo mere forudindtagede bliver vi og jo mere bliver livet et langt flash back.
Når traumer heler får mennesker deres fremtid tilbage. Når en oplevelse, der før var traumatisk, ikke længere er en trussel for Sindet, bliver opmærksomheden fri til at forholde sig åbent til det, der opstår i øjeblikket, fri til at engagere sig i livet og til at skabe en attraktiv fremtid.
Fordi kroppen hele tiden er i nutid, bliver en traumatisk oplevelse bragt ind i nutid, når man, i rammen af det terapeutiske møde, mærker det ubehag, der er forbundet med den. Alt imens man sanser og forholder sig til det kropslige ubehag fra den traumatiserende oplevelse, opdager Sindet, at oplevelsen fandt sted dengang – og at man nu er i sikkerhed. På den måde bliver erindringen lidt efter lidt sat i tidsmæssig orden. Den oplevelse, der før var et traume, bliver på den måde til en erfaring og dermed behøver den implicitte hukommelse ikke længere at bære på den.
