Den mest udbredte måde at beskrive psykens selvbeskyttende system på er, at beskrive det som, bestående af en række såkaldte “forsvarsmekanismer”. (Freud, S. 1923/1961))
Den forståelse er uhensigtsmæssig og forældet fordi ordet “mekanisme” i sagens natur fremkalder et mekanisk perspektiv på psyken, der sætter terapeuten i en ekspertrolle. Terapeuten bliver dermed en, der på baggrund af sin ekspertviden, kan bibringe klienten forklaringer og fortolkninger, der skal føre til løsninger. Denne ekspertrolle fremkalder på den anden side klienten som en passiv modtager af behandling. Samtidig skaber ordet “forsvar” en polarisering, der positionerer terapien som værende oppe imod – i konfrontation med noget.
Man kan opnå et langt bedre terapeutisk udgangspunkt ved at betragte psykens selvbeskyttende system som bestående af delpersonligheder – der optræder som beskyttere – som man kan være i dialog med. Når man således opdager, møder og anerkender de del-personligheder, for deres positive intention om at ville beskytte, åbner man for et tillidsfuldt samarbejde, der understøtter klientens evne til at mestre sit eget sind. Samtidig bliver den terapeutiske relation en mere tryg ramme, hvor terapeut og klient er på samme hold, hvor terapeuten hjælper klienten med at afstemme sig omsorgsfuldt med sine beskyttende dele. Terapeuten bliver i den forstand en hjælper og samarbejdspartner. Det er denne tilgang vi arbejder ud fra inden for den terapeutiske praksis der kaldes Parts Work.
I praksis, for eksempel i en situation hvor klientens indre sansning af kroppen forsvinder midt i en session, medfører det at vi, terapeut og klient i samarbejde, noterer os at vi står overfor en beskyttende del, der optræder som en delpersonlighed som vi kan være i dialog med. I den dialog kan vi, terapeut og klient i samarbejde, nysgerrigt undersøge, hvad den beskytter forsøger at gøre for klienten. Vi kan interessere os for hvad den frygter, der ville ske hvis den ikke distancerede klientens opmærksomhed væk fra at mærke kroppen. Dermed udfolder terapien sig som en organisk bevægelse frem mod en dybere og mere afstemt kontakt mellem klientens Selv og klientens egen psyke.
© Niklas Thrane, Thrane Terapi, Skolen For Helingskunst
